53
Han burde have solgt den Gang, da han kunde sælge og havde gode Bud."
"Ja," sagde Ida, "Kommissionærerne løb ham paa Dørene hver Dag. Han smed dem ned ad sine Trapper."
"Jeg var selv hos ham paa et Konsortiums Vegne," sagde Jacobs; "men han vilde ikke reddes. Vel: Vi gik den sædvanlige Vej. Vi fik uden Vanskelighed Transport paa visse Prioriteter i Ejendommen; og naar Terminerne kom, var vi faste i vore Fordringer. Jorden gav naturligvis ingen Ting. Derude kan intet gro uden Cement og Skorstene og Bølgeblik. Deres Fader maatte optage nye Laan. Jeg skaffede ham disse Laan hos vort Konsortium. Kort efter afgik Deres Fader ved Døden."
"Ja," sagde Ida, og hun erindrede tungt den Morgen, da Faderens Lig i et Tæppe blev baaret op gennem Parkens Kastanieallé. Om Panden var lagt en Forbinding. De sagde, at han, ramt af et Slag, var styrtet mod et Træ.
"Ja," sagde hun, "min Fader døde paa sin Jord."
"Formelt!" sagde Jacobs, "og den Tids Mænd nøjedes med Formler. Jorden var allerede vor, og ved Tvangsauktionen fik første Prioritetshaver Hammerslag."
"Alle Bud var sagtens forud aftalte," sagde Ida.
"Vi var et meget stort Konsortium med Millionkapital," svarede han. "Nu er vi et Aktieselskab. Og nu vokser der Mursten dér, hvor Deres Fader
