Side:Sidste Kamp.djvu/159

Denne side er blevet korrekturlæst

Der var i Anledning af Affæren Clermont forordnet Stabsforhør til Sagens Oplysning. Fra demokratisk Side var Krigsministeren bleven interpelleret om Sagen. Den socialistiske Gruppe forlangte energisk Undersøgelse, og selve Ordføreren for det liberale Bondeparti kom under Finanslovsdebatten ind paa denne, som han udtalte, "meget alvorlige Affære, der vidnede om, at der endnu var grumme langt igen, inden Kastevæsen og Standsprivilegier var udryddet herhjemme." Han spurgte Ministeren for Krigsvæsnet, hvad Meningen var; om Meningen var den, at en Officer af Folkets Hær ustraffet skulde kunne smække med sin Ridepisk i fredelige Borgeres Ansigt? Tilmed havde han ladet sig sige, at Affæren i militære Kredse havde vakt en Del Bifald, at den endog ydermere havde affødt et Par Skandaler; han fremhævede navnlig en Lejlighed, hvor en af hans Partifæller, Redaktør, havde været Genstand for grov Overlast i et offentligt Lokale.

Krigsministeren, der havde sit Svar liggende parat foran sig i Koncept, tog straks Ordet og ud-