3
samme Dag i Klubben blevet forestillet for denne Frøken..... Hendes Navn erindrede han nu ikke mere. Hun var ganske sikkert Lady. Han betragtede hende med Ligegyldighed.
I dette Øjeblik gik det op for ham, at han var Genstand for en ganske lignende Mønstring. Hun stod støttet til den aabnede Gitterlaage, og hendes Øjne mødte køligt og uden Nysgerrighed hans. Han følte et vist Ubehag.
Ida Clermont betragtede med Kulde og uden Nysgerrighed dette meget smukke, meget regelmæssige Fysiognomi. Hun fandt hans Person ulastelig og ikke uden Fornemhed. Hun erindrede med Behag hans voldsomme Spil: han var mandig; sikkert ikke kløgtig.
"Addieu!" Hun trak Gitterlaagen til; men medens hun rask gik ind gennem Porten, blev hun sikker paa, at han nu stod og saa efter hende; hun mente at føle paa sin Ryg hans Blik.
Hun tøvede, var et Øjeblik raadvild, men fattede sig hurtigt og drejede tilvenstre op ad den brede, hvide Trappeopgang, som med Smyrnaløbere og forgyldte Gelændere førte op i Ejendommen.
Paa tredje Sal standsede hun, og uden Tanker fæstede hun sit Blik paa den gule Messinglaas, der blinkede midt paa den høje, hvide Dør. Hun pustede ind i sit Slør og begyndte langsomt at gaa ned ad Trappen. Fra Porten løb hun rask ind i den rummelige Gaard. Derinde sprang en Fontæne; Vinden blæste smaa Vandkrystaller mod hendes Slør. Ida Clermont kom gennem en ny
