Side:Sharing is Caring anthology, Danish version.pdf/78

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Digitisation of Public Domain knowledge does not create new rights over it 44[1] [59]

Et effektivt redskab til at dæmme op for ukorrekt og uhensigtsmæssig brug af kulturarvssamlinger, er at sætte brugervenlige åbne licenser på, som tydeligt markerer, hvad man gerne må og ikke må med billedet. Creative Commons er det mest udbredte system af åbne licenser. Creative Commons tilbyder et alternativ til rigiditeten i det traditionelle copyright-system. Populært sagt “nogle rettigheder forbeholdes”, i stedet for “alle rettigheder forbeholdes”. Creative Commons er et globalt system med fire elementer, der kan sammensættes i forskellige konstellationer til seks grundlicenser, alt efter den enkelte rettighedshavers ønsker og behov. En billedkunstner kan fx tillade andre at dele og benytte gengivelser af hendes værk til private formål, så længe hun krediteres, og samtidig betinge sig eneretten til at udnytte værket kommercielt (Creative Commons Attribution Non-Commercial eller CC BY-NC). Eller hun kan give andre lov til at bearbejde hendes billede og tjene penge på afledte værker, men samtidig betinge sig, at de afledte værker licenseres på lige vilkår (Creative Commons Attribution Share-Alike eller CC BY-SA). Ud over de seks grundlicenser tilbyder Creative Commons to optioner, CC0 (Creative Commons Zero), der overdrager dit copyright-omfattede værk til det offentlige domæne, og Public Domain Mark, der klart angiver at et værk allerede befinder sig i det offentlige domæne.[2] [n 1]

Der løber en klar skillelinje mellem kunstværker i det offentlige domæne, og kunstværker som er omfattet af kunstnerisk ophavsret. Men kaster man et blik ud over den internationale kulturarvssektor, er der millioner af genstande, som for længst er fri af copyright og befinder sig i det offentlige domæne. I digitaliseret form kan disse samlinger højne kvalitetsniveauet af internettets åbent tilgængelige og brugbare kulturarvsressourcer, hvis de sættes fri til deling og genbrug.

  1. Læs mere om Creative Commons systemet i Martin von Haller Grønbæks artikel s. 141 ff.
  1. Fra en pressemeddelelse, 25. maj 2010: “Europeana Public Domain Charter: libraries, museums and archives support Europe’s heritage” http://bit.ly/10LdEH0 Europeana aggregerer data og indhold fra mere end 2.200 museer, biblioteker og arkiver i de europæiske medlemsstater. I september 2012 overgav Europeana sit aggregerede datasæt på mere end 20 millioner enheder til det offentlige domæne ved hjælp af Creative Commons dedikationen CC0. Se http://bit.ly/SbkazJ og http://creativecommons.org/weblog/entry/34017
  2. Læs mere om Creative Commons-licenserne og deres brugsområder på http://www.creativecommons.dk/om/ og i Martin von Haller Grønbæks artikel s. 141 ff.