Media, Crowdsourcing, Cognitive Surplus og Wikinomics er i dag fast etablerede begreber, som anvendes verden over om internettet, digitale medier og de måder, som de griber ind i vores kultur, samfundsøkonomi og selvopfattelse.
På udebane
Min artikel præsenterer seks års studier i og udvikling af digital museumspraksis på SMK. ‘Digital museumspraksis’ omfatter musealt arbejde, der benytter digitale værktøjer eller realiseres på digitale platforme – det vil sige alt fra registrering af værker i samlingsdatabaser, digitalisering af værker, opbygning af hjemmesider, udvikling af digital formidling i museets sale, til nettransmission af arrangementer på museet og brug af sociale medier. I løbet af denne periode har jeg arbejdet som projektforsker på SMK, med fokus på digital formidling af museets samlinger. I samme periode har åbenhed og deling opnået stadig større bevågenhed som strategiske muligheder for kulturarvssektoren. Dette er blevet fokusområde for mine studier og omsat i en række initiativer, som har haft til formål at demonstrere potentialerne i at forandre SMK til en OpenGLAM-institution.
Helt ærligt; jeg er på udebane her. Min faglige baggrund er en uddannelse i Kunsthistorie, og jeg har ingen digital skoling – hverken praktisk eller teoretisk – i bagagen. Mit speciale beskrev, hvordan en kunsthistorisk kanon etableres og forandres over tid, og mundede ud i en kritisk analyse af de magtmekanismer, kanon lægger ned over kunstscenen, og ikke mindst den reduktion af samtidskunstens mangfoldighed, som er resultatet.[1] Umiddelbart kan det synes milevidt fra det, der er blevet mit professionelle fokusområde på SMK. Alligevel løber der en rød tråd fra min baggrund i kanonkritikken og den kritiske granskning af de magtstrukturer, som bestemmer, hvad der inkluderes og ekskluderes af kunsthistorien, til digitaliseringens og internettets muliggørelse af fri adgang for alle.
- ↑ Sanderhoff, 2007, s. 190-201.
