65
Kobbersmeden.
en anden Planhund. Jeg véd Meget … Jeg véd Meget om den gamle tyske Rævepels."
Men Skomagerens Ytringer vakte ikke stor Interesse, thi dels maatte de Historier, han sigtede til, selv om de vare sande, være over en Menneskealder gamle, dels vakte det forfaldne Fattighuslem kun Interesse hos Gadedrengene, naar han i Fuldskab om Søndag Formiddag afvexlende bestrøg begge Gadens Husrækker, som om Kjørebane plus Fortove vare altfor smalle for Udfoldelsen af hans Bevægelsestrang. Endvidere var Kobbersmed Zedlitz's moralske Harme over Drukkenskab saa bekjendt i den Kreds, han kom i Berøring med, at man godt forstod, hvorfor Skomageren talte ondt om ham baade i drukken og i forholdsvis ædru Tilstand. Imidlertid fik Kobbersmeden af og til Underretning om Skomagerens fjendtlige Sindelag af en gammel Vaskerkone, som næsten hver Uge fik bødet paa sin affældige, gamle Kaffekjedel, saa at den snart var ligesom den venetianske Doges Skib, sammensat af lutter Reparationer. Madan Peitz begyndte altid:
"De kan rigtignok tro, Selers, at den Skomager Jens Rind er et ondt Menneske med en Tunge som Ædder og Forgift. Nu har han for tiende Gang fortalt Madam Klausen, De véd nok, Enken efter Rebslager Klausen, som nu er i Fattighuset, … Herre Gud, i hendes bedre Dage har jeg tidt faaet en Kop Kaffe af hende, og, skjønt hun nu er det, hun er, og en anden En nu kunde stikke sin Næse nogle Tommer højere, saa er man dog et
