I.
Kobbersmed Zedlitz havde sit Værksted i en af Byens afsides Gyder. Det var et temmelig stort Kjælderrum. Det stod Sommer og Vinter aabent mod Gyden med den sparsomme og uregelmæssige Brolægning. Højt Græs voxede op mellem Stenene. Den havde kun Huse paa samme Side, hvor Kobbersmedens gamle Hus laa. En Grøft, overgroet af Nelder og Skræpper, tæt som et tropisk Krat, med et Stengærde paa den anden Side skilte Gyden fra Markerne. Om Stengærdet hang Gardiner af alskens i hinanden slyngede Buske og Planter. Kobbersmed Zetlitz havde mange Gange maattet frelse en af Byens ubesindige Individer, naar Vedkommende fra Marken vilde ned i Gaden og da blev hængende blandt de sejge Grene og med den lumsk tildækkede Afgrund foran sig, som bag det frodige grønne skjulte mange, mange Aars opdyngede Mudder. Thi Zedlitz vidste et hemmeligt, forsvarlig fastsiddende Gangbræt, som førte ofrer det falske Dyb til en forhenværende Overgangssti paa Gærdet. I sit højst ejendommelige Maal en uformelig Blanding
