50
Tre Fuldmægtige.
"Hm! De ved ikke, hvor Frøken Hermansen er rejst hen?"
"Jeg er lige glad … Nej Gu' ved jeg ei."
"Direktøren maa vel vide det."
"Han! Nej, naar han ikke kan tjene mere ved hende, saa véd han saamænd ikke, om hun er paa Bloksbjerg, eller om hun har hængt sig. Ja undskyld, jeg vilde gjærne forbi paa Trappen. God Morgen!"
Stam og Krog gik paa Kontoret.
Ved Middagstid stod de uvisse midt paa Hovedgaden. Hvor skulde de gaa hen? Til Hans Jensen eller til den gamle Gjæstgivergaard?
Saa opdagede de Klem. Han skraaede ganske ugenert over Gaden, rakte Haanden ud imod dem som i gamle Dage. Klem blev Fører, Stam og Krog fulgte ham. De gik ned paa den gamle Gjæstgivergaard.
Fra nu af syntes Forholdet mellem de tre Fuldmægtige at være det gamle — ud ad til. Men de spaserede ikke sammen mere. De mødtes kun Middag og Aften paa Gjæstgivergaarden. Og de saâ saa alvorsmandige ud, at Gjæstestuens Borgerskab ikke turde indlade sig med dem.
Gjæstgiveren sukkede, naar de gik. Thi deres Toddy blev aldrig dubleret, tripleret eller kvadrupleret som i de gode gamle Dage.
"Her er ingen Gemytlighed mere i Gjæstestuen," sagde Gjæstgiveren, naar han havde slukket den sidste Petroleumslampe. — Naa, ja … ja … men se, Gemytligheden, den bringer Fortæring; for
