46
Tre Fuldmægtige.
Han maa have sagt, i det mindste sine sidste Tanker højt, thi han hørte en tostemmig Opfordring:
"Hold Mund, Klem!"
Han svarede:
"Jeg har ikke sagt noget. Det er jer andre, som vrøvler."
Hans Fæller vare maaske ikke sikre i deres Sag. De svarede ikke. De blev siddende paa det lange Stykke Træ, grundende og lidende.
Stam slog i Træstammen. Han havde haft til Hensigt at slaa haardt og imponerende, men der var tyk og ru Bark paa Stammen, og det gik ud over hans Knoer. Hans i Fantasien anlagte myndige Opfordring blev ganske jævn, da han sagde:
"Nu gaar jeg hjem."
Den gjorde ingen Virkning, thi baade Krog og Klem følte sig forpligtede til ikke at lystre. Et Kvarter eller tyve Minuter maatte gaa, før de to andre rejste sig, og saa gik de uden Kommando. De fulgtes op til Torvet. Først da spredte de sig til hver sin Side.
Lyset var for længst slukket i den øverste Etage i Hans Jensens høje Beværtningsbygning.
Formodentlig sov Giovannina Hermansen, mens hendes tre Tilbedere vaagede.
De skiltes ad paa Torvet, gik hver til sit med Ryggen krummet under den for dem uvante Byrde, som den buttede Primadonnas fulde Former, kaade Spil og bestandig-borgerlige Væsen i hendes Stue under den forstandige Moders Opsyn havde lagt paa dem.
