41
Tre Fuldmægtige.
dreven Rad," sagde Madammen nikkende hen for sig, med Glædens Blus paa de tykke Kinder og i de smaa Øjne. Men det næste … ti stille Hanne!…"
Saa sang Madam Hermansen med en vældig, skingrende Røst; de høje Toner led som en Lokomotivpibes Hyl:
Hvad nytter det, vi Troskab sværge,
vor Skjønhed volder vor Fortræd.
mod Mennesker vi man os værge
og værge os mod Guder med.
Jeg kæmper vældigt, ser jo Alle,
men Guderne vil min Ruin,
jeg føler godt, at jeg maa falde,
men Saa er Skylden ikke min.
"Ja en Kone i min Alder og med min Erfaring kan synge saadant noget, men jeg har altid ærgret mig, naar Hanne sang det. Lærerigt er det, men en ung Pige burde aldrig lære saadant noget."
Stam saâ paa sit Uhr.
"Kontortid," sagde han.
Hans to Venner rejste sig. Klem gik sidst ud. Madam Hermansen kneb ham let i Armen og sagde:
"Dem kan jeg bedst lide af de tre. De sidder saa rolig paa Stolen. Det er Tegn paa en solid Mand."
V.
Det gode Forhold mellem de tre Fuldmægtige var blevet gjenoprettet. Champagnestemningen var stærk nok til at bringe dem ind i en Tilstand, der