Side:Sex Fortællinger.djvu/49

Denne side er blevet korrekturlæst

39

Tre Fuldmægtige.


"De der, med Følelsen! Hvad tror De, Hanne spiller Komedie for, hva'?"

"For Kunstens Skyld," sagde Krog.

"Naa, saa det tror De? Tror De, salig Hermansen drejede for Benets eller Hornets Skyld? Hva'?"

"Madam Hermansen! Der er stor Forskjel paa Kunst og Haandværk."

"Ja det synes jeg da med," sagde Stam.

"Forskjellen er .... hm! .... væsentlig," sagde Klem.

"Gu' er'en ej," sagde Madammen. Det er lige ét og ét. Alt, hvad man gjør, gjør man for at tjene først til Føden og saa til Klæderne og saa til det, man ellers har Lyst til."

"Materialisme," mumlede Krog.

"Ja, det siger jeg ikke noget imod," sagde Madamen; i de senere Aar er der mange Materialister, som tjener godt, og det er, fordi Apothekerne vil tjene for meget. Men Hermansen er død for over ti Aar siden, og han var ikke andet end Svend, for i sin Tid vilde han deklamere i Kalkeballen i Stedet for at gjøre Mesterstykke og blive det, han kunde blive til. Og saa sad jeg med salig afdøde Julius og hende dér paa en Kvist i et Baghus i Adelgade. Da hun dèr voxede til, saâ jeg jo, at Hænderne sad snavs paa hende, men hørte hende gaa og tralle og agere for de andre Unger i Gaarden. Og da hun blev konfirmeret, saa raadede Urtekræmmersvenden i Forhuset mig til at lade hende synge paa en Sangerindebeværtning. Saadant Noget