31
Tre Fuldmægtige.
ham ikke at have haft en fra Stams forskjellig Idé om, hvad han skulde vælge.
Stam blev færdig en god Stund, før Klem var halv færdig. Han ringede, betalte, vexlede et Par hviskende Ord med Opvarteren og forsvandt i en lav Dør under det i Salen anbragte Orkestergalleri.
"Nej holdt! holdt!" raabte Klem, smed sin Gaffel, saa den klirrede mod Tallerkenen og var i et Par lange Spring henne i Døren, men Stam vendte sig om. Klem havde aldrig set hans store brune Øjne se saa glubske ud. De vare som en uvane Tyrs, det hvide blev rødt. Brillerne faldt langt ned paa Næsen. Han skød Panden og Overkroppen frem, som vilde han stange. Klem veg uvilkaarlig tilbage, Stam fôr gjennem Døren og smækkede den i efter sig.
Klem saâ paa Opvarteren, Opvarteren igjen paa ham. Klem havde stor Lyst til at være grov imod ham, søgte efter en Anledning, men fandt ingen. Resigneret gik han hen til sin forrige Plads og gav sig i Færd med den sidste afkølede Halvdel af sin Beefsteak.
Men han kunde ikke tilkæmpe sig den tilstrækkelige Sindsro til at spise den, uagtet dens Sejghed lovede ham en for bevægede Lidenskaber heldbringende legemlig Anstrængelse. Gjennem den ny Bygnings tynde Mure og Mellemvægge lød Sang og Pianofortespil lydt ned til ham. Og det var Toner, han havde hørt hele Natten omsuse sig, mens han søvnløs laa i sin Seng og sloges med Dyne og Lagen.
