24
Tre Fuldmægtige.
"Husk paa, De hører til Øvrighedspersonerne, Hr. Krog! Naa, det var Ret … Skal vi tage en Pommerans ude hos Madam Jensen i dette herre Frikvarter.
Stam og Klem havde spredt sig hver til sin Side. Krog sad midt i første Række; Stam og Klem havde boret sig frem, den første til højre, den anden til venstre, og nu stod de hver paa sin Side yderst i Rækken. Men ingen af de tre tænkte paa hinanden. De tilbragte Mellemakten med Forsøg paa at fordøje de stærke Indtryk for helt at segne under dem i tredje Akt.
Fortumlede, uden Sans for Omverdenen, den, de saâ som drukne Mennesker gjennem et fjærnende taaget, dirrende Medium, blev Stam og Klem instinktmæssig staaende en rum Stund, mens Publikum nynnende og trallende de iørefaldende Dansemelodier, bølgede ud af Salen, mens Dunsterne boltrede sig om Lysekroner og Lampetter. Ogsaa Krog blev siddende. Men hans Tilværelse røbede sig først for hans Venner, da de saâ et Par lange Ben voltigere først over Orkestrets Rækværk, saa op paa Scenen, saâ en Haand stryge Tæppet til Side og smutte ind paa den mørke Scene. Med det Samme erindrede ogsaa Stam og Klem deres gjensidige Tilværelse, mødtes i den halvmørke og næsten tomme Sal midt foran første Rækkes Bænk. De tog hinanden i Haanden. Stam pegede efter den forsvundne Krog og sagde med en harmdirrende, næsten rallende Røst:
"Det Bæst!"
