21
Tre Fuldmægtige.
"Det er Kunstens Tempel!" sagde Stam.
"En nydelig Bule!" sekunderede Klem.
"En intelligent By!" sagde Klem.
"Men se! men se!" udbrød Stam.
Den Gang svarede Klem ikke.
Oppe paa Scenen, var den foreskrevne græske Dekoration erstattet af Sidekulisser med gothiskspidsbuede Vinduer paa skidengrønne Vægge. Et Bagtæppe fuldt af umulige Karyatider med Hovederne oppe mellem sjasket nedhængende indigoblaa Sofitter havde i Midten en raat udskaaren firkantet Aabning, som i Stedet for Udsigt til et sydligt Landskab, leverede nogle grønne Klatter og en Klippe med en totaarnet Ridderborg, ikke ulig et Skrivetøj med Blæk- og Sandhus. Der stod vel omtrent hele Stykkets Personale i berideragtige, pailletblinkende Dragter, trikotbeklædte Extremiteter, Kongerne med rosenkransede Fjerbaretter og Støvler à la Louis Treize. Man var naaet til Slutningen af anden Akt.
Primadonnaen "den skjønne Helene" markerede sin Rang ved at staa paa en med rødt guldgaloneret Sirts betrukken Skammel, klædt i en kort hvid Tunika og et karmoisinrødt, guldpailleteret Draperi. Dragten dulgte saa lidt som muligt af hendes forskjellige kraftige Yndigheder. Det vældige mørkebrune Haar laa som en Manke ned ad den svære Hals og Ryg. Hun stak en ægte kjøbenhavnsk Stumpnæse med store bevægelige Næsebor op mod Sofitternes Indigo. De store Øjne lynede ned gjen-
