296
Kjærestesorg.
han sagt et Ord om den Ting, Du véd nok, siden Du blev rask?"
Intet Svar.
"Er Du nu ikke bleven klog paa, at han — den Anden — var smaatosset? Saa svar dog, Pige! Hører Du?"
"Jo vel var han det."
"Naa …"
"Ja, og det smitter. Han gjorde mig tosset med."
"Fortryder Du det ikke?"
"Nej, Madam! Det var sørgeligt at være, som jeg var den Gang … men det var lige godt … saa nydeligt.... Nej, jeg fortryder det ikke."
"Men tænk, hvor Mads har været net imod Dig!"
"Ja, Mads er en skikkelig Karl."
"Men … hvad er der da i Vejen for at tage ham?"
"Jeg kan ikke taale mere Kjæresterier, Madam! Det tager baade Forstand og Huld fra mig. Det faar En til at granske, og det var Granskning og Rel'ion, der drev Aanden ud af ham — den Anden. Det er ikke for Husfolks og Indersters Børn. Og, vil Madamen love aldrig at tale til mig hverken om Mads eller ham — den Anden, saa lover jeg Madamen at blive hos Madamen, saalænge Madamen lever paa denne jord. Lad mig bare tage dygtig fat med begge Næver, saa driver det Onde nok ud af mig!"
Det skumrede sent hen paa Dagen den første
