20
Tre Fuldmægtige.
sine Hænder; Amtsfuldmægtigen fulgte hans Exempel. Hegnet var overskredet. Gjennem den ravnsorte Have, hvor de sank dybt i Bedenes Jord, hvor vaade Buskgrene slog dem i Ansigtet, hvor Træerne dryssede Draaber ned paa dem, hvor Tornene kom i fjendtlig Berøring med deres Paraplyer, gik de, vaade, tilsølede rundt om Bygningerne og naaede Indgangen til Theatret paa den anden Side. De strænge Kunstprinciper generede dem ikke mere, nu da der var Mulighed for, at deres æsthetiske Ven, Byfogedfuldmægtig Krog, havde kapituleret lige over for Byens offentlige Mening.
"Hvad spiller de Børster i Aften?" spurgte Stam, inden han gik ind.
"Det véd jeg ikke", svarede Klem.
De vidste meget godt begge to, at det var "Den skjønne Helene", thi baade de og den forsvundne Ven læste strax om Morgenen Byens Avis fra Ende til anden; men, naar en af de Gjæstgivergaarden besøgende Borgere spurgte dem om deres Mening angaaende en eller anden Udtalelse i Organet, erklærede de fornemt, at de aldrig saâ det Blad, undtagen om der stod Avertissementer deri fra Amts-, Byfoged- eller Herredskontoret.
En varm Damp slog de to Fuldmægtige i Møde ud i den smalle Forsal, hvor Værten Hans Jensens Kone stod bag Buffeten for at skjænke Drikkevarer ud i Mellemakteme. Sammen med Dampen fôr stærk, skrigende Sang, Strygeinstrumenternes skærende Hvin og en brutal Klappesalve lige i Ansigtet paa de tvende Alvorsmænd.
