289
Kjærestesorg.
XI.
Sygehuset i Kjøbstaden var langt fra ikke indrettet efter Nutidens Fordringer.
I en lav hvidkalket Stue med rugende Bjælkeloft og Vinduer til begge Sider, som klaprede for Vinden og lod Træk stryge tværs gjennem Rummet, laa fem sex Patienter. Der lugtede af Medicin. Denne Lugt trængte igjennem endnu værre Uddunstninger.
Til venstre for Indgangen sad to gamle Fyre, Rekonvalescenter — den ene efter Delirium tremens, den anden efter Underlivsbetændelse — over Ende hver i sin Seng.
De spillede Firkort. En umalet Tabouret mellem Sengene tjente til Spillebord. Det Spil Kort, de per nefas havde skaffet sig, var ukomplet. De udfyldte de manglende Kort i Fantasien, men skjændtes om, hvem der skulde have "Klør Bunde".
"Sidst havde Du Damen, Din Kjæltring! Nu vil jeg have Bunden."
"Det er Løgn," skreg Deliristen. "Du snyder."
Og en Masse sjofle Skjældsord og meningsløst opdyngede Eder vexledes mellem Seng og Seng.
Fjernest fra Døren i den anden Ende og modsatte Side af Værelset stod en Seng i Skygge af det lange Stykke Væg uden Vindue. De fem andre Senge stod tomme, grinende med deres Blaarlærreds Lagener og deres Tæpper, som lignede Hestedækkener.
