286
Kjærestesorg.
Hun rørte sig ikke.
"Der er kommet dødt Kjød i hende," tænkte Mads.
Strax efter raabte han højt:
"Du bær Dig skidt ad, Marie!"
Shawlet var i en Fart fjernet fra Hovedet. Og, inden Mads havde set hendes Ansigt, havde hendes flade Haand ramt hans Kind med en saadan Kraft, at Skraaen røg ud af hans Mund langt hen ad Gulvet.
Det var langt fra, at det bedrøvede eller fornærmede Mads. Havde det været et Mandfolk, som havde gjort det, var han ikke bleven ham Svar skyldig. Nej, Ørefignen fra Maries Haand vakte ham og satte ham i en Stemning af Galgenhumor. Han sagde:
"Naa, er Du saa nævenyttig endnu, Marie, saa er det ikke saa simpelt med Dig, som jeg tænkte."
"Hvad vil Du her?" skreg Marie og tog ham med hver sin Haand i hans Overarme, satte Neglene til og kneb, saa Karlen sagde ømmende sig:
"Av for Fa'en! Din arrige Trold!"
"Gaa hen, hvor Du er kommen fra!"
"Gu', om jeg gjør, uden Du følger med."
"Ja, men det gjør jeg ikke, om Du saa knækker Halsen paa mig, og det kan Du ikke."
"Saa følger jeg med Dig."
"Jeg gaar ind og siger til Stationsforvalteren …"
"Hvad vil Du sige til ham, Marie? Kan han forbyde mig at løse Billet til M…?"
"Jeg skal … jeg vil."
