285
Kjærestesorg.
havde været Tid til at bede godt og vel et Kvarterstid i samme Kro. Og det var ellers mod Mads Madsens Principer at forsømme noget Krosted paa sin Vej. Han havde dog saa meget Liv i sig, at han opdagede sin Glemsomhed, da han var kommen en halv Fjerdingvej paa den anden Side Klippinge Kro. Men der var ikke Tid til at vende om.
Mads sagde til sig selv med en vis Selvtilfredshed:
"Det vilde da heller ikke være rigtig naabelt at gaa til Kros, naar man rider i saadant et sørgeligt Ærinde."
Videre gik det under tæt og vaad Dryssen. Han naaede Stationen, fik Hesten ind i den lige over for liggende Kros Rejsestald. I Stationens Forsal saâ han, at der endnu var mere end et Kvarter til Togets Afgang. I et Par tunge Spring satte han hen til tredie Klasses Ventesal og kom næsten paa Hovedet ind ad den.
Henne i en Krog af Ventesalen, som, trods den rødglødende Kakkelovn, var kold og lugtede af Kulos og nyvasket Gulv, sad et Fruentimmer med Hovedet indhyllet i et sort uldent Shawl helt sortklædt. Hun rørte sig ikke trods det Bums, Mads kom ind i Stuen med.
Han gik lige hen til hende, satte sig paa Bænken tæt op imod hende.
Aldrig havde Mads følt saa meget til sit Hjerte som nu. Det bankede, som vilde det slaa alle hans Vesteknapper op. Men det blev der dog ikke Noget af.
Han lagde sin Haand ganske sagte paa hendes Skulder.
