283
Kjærestesorg.
Ti stille, Mo'r kan ikke taale, at I skriger. Lig nu pænt et Øjeblik, saa kommer Fader og klæder Jer paa. "
Emil hviskede til Peter:
"Du Peter … saa bliver vi ka'ske fri for at blive vaskede."
Da Kjeldsen kom ned i Stalden, stod Mads allerede og lagde paa den ene Hest.
"Hvad stikker Dig, Mads?" spurgte han.
"Jeg vilde lige spørge om," spurgte Karlen; men Stemmen brast for ham.
"Tuder Du, Mads?"
"Nej, men jeg er lige ved det. Jeg véd nok, at det er krænkende for en ældre Karl, men det gaar med Sorger og Bekymringer som med Kolérasygen, man kan ikke holde sig."
"Du vil ride efter Marie."
"Ja."
"Rid kun, Mads!"
Mads vendte sig om, og ved Skjæret fra Staldlygten saa Gartner Kjeldsen to store dirrende blanke Kugler i Karlens udstaaende, lyseblaa Øjne. Mads sagde:
"Og naar det saa ikke havde været efter saadant et Pjok af et Mandfolk, at hun var rendt! Det ærkrer mig ogsaa umanérligt."
"Ja Fruentimmer!" sagde Kjeldsen med et Skuldertræk. "De har ingen Forstandighed i Tænkningen."
"Og saa kan man dog ikke være det Rak foruden," bemærkede Mads.
"Tror Du, Du kan naa hende, Mads?"
