282
Kjærestesorg.
at sidde og spise Risengrød og Flæskesteg end at komme et vildfarende Medmenneske til Hjælp?"
"Og idag vilde jeg have været i Kirke."
"Kan Du ikke lige saa godt læse i den gode Prækenbog, vi har, som at høre det, Præsten siger? Det véd jeg da fra min Broder Skolelæreren, at det er de bedste Prækener, som kommer paa Tryk."
"Ja, men jeg læste den samme Præken op for Dig første Juledag ifjor."
"Hvad gjør det? Har Du aldrig mærket, at man har mere Fornøjelse i at høre gamle Melodier, som man næsten kan udenad, end noget nyt Noget, som man ikke kan følge med?"
Kjeldsen strøg sin Kone over Haaret. I den dæmrende Belysning fra Lampen henne paa Bordet saâ hun endnu ynkeligere ud end ved Dagen, helt grønbleg. og Øjnene skinnede som Ildkugler. Han dirrede af bekæmpet Graad. Han hjalp sig gjennem de paatrængende Taarer ved at knytte sine store Hænder, saa Knoglerne knagede ved det, og fik fremmumlet:
"Ja, hvem der tænkte saa langt og saa dybtgaaende som Du, lille Mine.... Nu kommer jeg vel til at lave Kaffen. Den bliver vist slem."
"Ja, Herre Gud, naar der ingen større Ulykke var i Verden!"
Børnene vare vaagnede og begyndte at hvine og slaas i Sengen. Kjeldsen begyndte at skjænde. Madamen sagde:
"Se først at faa Mads afsted, saa kommer Du bag efter til at klæde dem paa. Emil og Peter!
