281
Kjærestesorg.
Karl Julenadveren. De kunde høre hinanden tygge og sukke.
Kjeldsen vovede ikke at tale til sin Kone. Da han kom ind i Kammeret, sov baade hun og Børnene. Han gik stille i Seng, men sov ikke. Konen var sovet fra Julenadveren.
X.
"Ja, det er nu lige meget", sagde Mads Madsen til sig selv, første Juledags Morgen. "For Bæsterne har jo ikke stort at gjøre, især paa et lille Avlssted nu for Tiden, i Vinterdagene … Og se, den hellige Rad gik jo den Vej … og Niels laa der (Mads orienterede sig i Terrænet) … Ja se, Marie maa jo have gaaet paa sine Ben, og der er jo langt til Jernbanen."
Kjeldsen havde med Forsigtighed meddelt sin Hustru Maries Forsvinden og tilføjet:
"Og værst var det, at Du ingen Julenadver fik, Mine. Det krænker mig."
Madam Kjeldsen sagde kort og bestemt:
"Bryder jeg mig om Mad? Er det Noget at hegle over mig? Se at finde Marie! At Du ikke tænkte paa i det mindste at lade Mads ride efter hende strax iaftes!"
"Mine — paa saadan en høj hellig Aften!"
"Aa … mon det er Vorherre velbehageligere
