278
Kjærestesorg.
den Brystnaal, han havde faaet i Konfirmationsgave, og som han endnu pyntede sin stivede Brystkrave med ved højtidelige Lejligheder. Han sukkede med gnaven Utaalmodighed. Hvad fejlede Tøsen nu?
Da Madam Kjeldsen var færdig med sin Kaffe og sin Julekage, gik Marie hurtig ud af Sovekamret uden at vende sig om og uden at ænse Drengene, som baxedes i Sengen og søgte at vræle hinanden over.
Kjeldsen maatte da benytte sin faderlige Autoritet og true dem med Klø af de Piskesnærte, han havde flettet dem til Julegave, "hvis de ikke holdt Mund, og det strax."
Det hjalp foreløbig. Kjeldsen skaffede sig Ørenlyd til at spørge sin Kone:
"Mine … Du! Saâ Du, at Marie tudede?"
"Ja vel saâ jeg det," svarede Madam Kjeldsen. "Men det har hun godt af."
"Jeg troede, vi havde kurert hende for hendes Kjærestesorg."
"Snak! Den bliver hun ikke kurert for, før hun bliver gift. Det hører til Naturen, Kjeldsen! Tudede jeg ikke ogsaa meget, mens vi var forlovede. Siden kommer der saa en Tid igjen, da man græder."
"Ja saa Gu'! Men det med Niels … jeg troede, det var forbi."
"Ja, men nu er der det med Mads."
"Det er da meget bedre. Det har Du da ogsaa selv ment."
