275
Kjærestesorg.
Jeg gik ned i Hestestalden. Mit Hoved tørnede mod Spilbommen. Jeg blødte og blev dødsens syg. Endnu ligger jeg paa Huuspitalet i P. som Rikonvalezenter efter en gadstrisk eller tyfoid Feber. Plaget af Sult forbød Doktoren mig at spise. O Marie! Ikke kunde de dræbe mig af Tyfus, ergo skulde jeg dræbes af Sult.
Da kom mit Bysbarn Jakob Jonas Vimmelbjerg, Søn af en Væver, i Kvalitet af Kolportør til Byen og uddelte gudelige Skrifter paa Huuspitalet. Og hvad skulde jeg bestille?
Tre Dage læste jeg Jakob Jonas Vimmelbjergs smaa Bøger, og hver Morgen prækede han Religion for mig. Han paastod, at jeg var omvendt, og at jeg var greben af Naaden. Jeg tror det næsten, at han haver Ret. Jeg tror, jeg opgiver den frie Tanke og den deraf følgende frie Kjærlighed … men jeg er saa elendig. O, Maria! Skal jeg aldrig se dig mere? Aldrig trykke dig til mit svagt pulzerende Bryst? Finder jeg ikke en Kvinde, som elsker mig … o da bort baade Naade og den fri Tanke… Jeg er træt og kan ikke mere!
Din til Døden elskende
Niels … og intet videre.
Marie læste dette Brev med et Arbejde, der
anstrængte hende langt mere end Vasken den lange
Nat og Skylningen i den rimkolde Morgen. Sveden
randt ned ad hendes Kinder; hendes Haar sad
