272
Kjærestesorg.
interneret Præsterne i alle religøse Spørgsmaal. Fast har jeg staaet og ikke vaklet. Dette maa være min Stolthed. Thi jeg har holdt Faaredrag i flere Kroer, og jeg har taalt Piben og Hujen og jeg har leveret Faaredraget til Komiteterne, og det var skrevet med Antikva-Skrift, det, som er det moderne i de nyere Tider. Jeg har brunget Faaredrag frem om Søren Kjærkegaards Forhold til den ufisielle Kristendom, og jeg har sagt, at Idialet laa ingenlunde her paa Jorden, og at Præsterne vare Gavtyve, som levede af Apostlerne i Saltetønden.
Tror Du, elskede Pige, at der kom Nogen for at høre paa mig for de til Avertissemangter af mig for ud betalte Penge. Ingenlunde! Af Trodsighed og Arrigskab blev jeg Rialist og Naturalistiker og sagde Hold Kjæft til hele den store Menneskehed i sin reneste Almindelighed. Hele Menneskeslægten kan … nej, min naive Mø … for Dig padser Rialismen ingenlunde … derfor vil jeg ej konfidere Dig det Haansord, jeg slingede ud mod den store Universum, som jeg havde bestemt mig til at knuse og tilintetgjøre.
Men Sammensætningen af det Relative og det Konkrete og mange andre Ting gjorde mig tosset, Marie! For meget haver jeg læst og endnu mere haver jeg tænkt, ja, mere end nogen Professor. Og saa tænkte jeg, at Kunstnere i Rægelen have været urægelmædsige og løbet ud af de krumme Baner, og saa følte jeg, at jeg var Digter, hvilket jeg følte, da jeg saâ Kjøge Marked.
I S— havde jeg kjøbt for 10 Øre af en Bog-
