268
Kjærestesorg.
"Hvad har De? Lad mig se!"
Den lille Graa rakte en Duodez-Piece hen mod hende.
"Om Kjødets Opstandelse paa den yderste Dag," sagde han i Prædiketone. 8 Øre.
Prisen blev udtalt med diskret Varsomhed, ikke højtidelig, heller ikke kræmmeragtig.
Mads blev indvendig arrig over Maries imødekommende Færd. Han sagde:
"Bliver det Lammekjød eller Kalvekjød?," men blev i samme Øjeblik med over sine bespottende Ord, lagde sig paa Maven og pirrede med Banketræet i Vandet under sagte Sang af bitte smaa Isnaale. Imidlertid tog Marie Piecen og betalte den Graa. Mens han puttede Pengene i sin Lomme. pegede han bag ud over Skulderen og spurgte:
"Hedder det Sted Liselyst?"
"Ja, Gu' gjør 'et det!" sagde Mads meget barsk.
Han kunde slet ikke lide den Kolportør; han vidste ikke hvorfor. Han havde sét sig gal paa ham og beskyldte hans Tilsynekomst for, at han ikke nu fik sagt det, han vilde have sagt til Marie.
"Skulde der ikke paa dette Sted muligenvis tjene en ung Pige, ved Navn Marie Andersen, eller, som man i mine unge Dage vilde have kaldt det, Marie Andersdatter?"
"Nej, holdt!" raabte Mads og rejste sig med Klappetræet i Haanden. Han vidste ikke, hvorfor han protesterede, men "galhovedet" var han.
"Hvad skaber Du Dig efter?" sagde Marie.
Kolportøren fortsatte:
