266
Kjærestesorg.
spurgte Mads og vendte sig helt omkring fra Maven paa Ryggen.
Paa den fugtige Sti tæt langs Sebrød og Krat æltede en Menneskeskikkelse frem i Brudføret. Det var saa lyst, at Marie og Mads kunde se en lille bitte Mand i graat Tej, med et vældigt uldent strikket Tørklæde snoet flere Gange om Halsen. Paa Hovedet bar han en meget bredskygget blød Hat, forhen sort, nu brunrødmende i Morgendæmringen. En lille Kasse hang ned paa hans venstre Side i en Rem.
Han stod et Øjeblik stille, syntes at orientere sig, saâ op med Liselysts Bygninger, der hvidnede lidt mere end det øvrige Hvide, tog Noget op af Sidelommen … det var nok et Brev, nikkede som ad sig selv og mumlede:
"Her maa det være."
En Smule Ellekrat skjulte Marie og Mads. Nu sad de begge paa Hug paa Broen, saâ til hinanden og pegede afvexlende i Retning af den lille graa Mand. Saa fniste det ud af Marie:
"Hvad mon det er for en Balbér?"
Den lille Mand fôr sammen og saâ, at der var Folk paa Broen lidt neden for ham, hinsides de smaa Elle. Han tog Hatten af og sagde med sødlig klingende høj Fistel:
"God Morgen og glædelig Fest!"
"God Morgen! men vi har da ikke en Gang lille Juleaften endnu," sagde Marie.
"Nej, vi har ikke faaet Grisesylten op af Lagefjerdingen endnu," sekunderede Mads.
