265
Kjærestesorg.
mandshuset i Spodsbjerg blive magesløst pænt, og alle Væggene skal tapetsereres. Kanske der kan blive Raad til et "Abrikaastræ" paa den søndre Gavl."
VIII.
Der laa de nu og legede og lo.
Mads syntes, han kjørte paa en bekjendt Vej, hvor Hjulene uden Møje fugede sig ind i de gamle Spor.
Hvad gjorde det, at det iskolde Søvand først isnede, saa sved, saa brændte og stak i de dog ikke for godt vante to Par Hænder?
Mads sagde:
"Det Vand ku', s'gu, lige saa godt være spilkogende."
En dump, tonløs, sjappende Lyd arbejdede sig frem til Begges Øren.
"Hvad er det?"
"Aa, det er nok ingen Ting."
"Nej, det er det vel heller ikke."
"Jo, det er det lige godt."
"Nej, Gu' er'et ej!"
"Jo, Gu' er'et saa."
Den sidste Replik var Maries. Mads kunde ikke nægte for sig selv, at den sjappende Lyd kom nærmere og nærmere, blev mere og mere kjendelig.
"Mon det er et Kre'tur eller et Menneske?"
