262
Kjærestesorg.
"Det Fæ til Mads! Skulde han være oppe?" tænkte hun.
Men se ud efter ham — nej det skulde hun rigtignok ikke have Noget af. Hun formulerede endda Protesten højt i et:
"Ingenlunde! Aldeles ikke!"
Døren til det gamle Bryggers vendte ud til Haven. Marie stod med Ryggen vendt til denne Dør. Meget behersket og stolt skyllede hun nu Tøjet, uden at ænse Mads Madsen, der stod paa Tærskelen som en saare massiv Ærkeengel i en lilla — hen imod Rosenrødt — farvet Sky, midt i Døraabningen, hvor Dampen væltede sig i Kredse, før den slap ud i frisk Luft og i Kulde.
"Vil Du have en af disse nymodens Kager med en Snaps Rom lige midt i?" saa lød Ærkeenglens blide midtsjællandske Røst henne i Døren.
"Jeg drikker hverken den ene eller den anden Slags Spiritus," svarede Marie.
Ganske vist var hendes Svar noget mut, men Mads kunde høre en Mulighed til Latter bag ved det. Han tabte ikke Modet, thi snildelig havde han forberedt sig paa andre Muligheder. Han sagde:
"Kjender Du Konditormadamen, Fru Meyer, i S…? Hvad Marie?"
"Næ—j", svarede Marie.
Det var nu paa en Maade sandt. Marie havde aldrig set den Madam eller Frue, men mange Gange været svær lysten efter de Sager, der laa forvaret i store Glaspokaler eller vare udstillede rækkevis i
