17
Tre Fuldmægtige.
ogsaa kjed af at vente; den osede op mod de gamle Bjælker i Loftet som en uartig, søvnig Dreng, der benytter sin sidste Kraft til at række Tunge. Gjæstgiveren slukkede den og gik i Seng med Had i Hjærtet mod sin Konkurrent, Hans Jensen.
III.
I tavs Spænding, uhyggelig til Mode, vankede Stam og Klem gjennem de af dvaske Petroleumslamper mat belyste Gader op til Byfogdens Bolig, hvor Krog i mange Aar havde haft sit Kammer paa Kvisten. Der var kun Lys i Byfogdens Spisestue. Der kunde Krog ikke være, thi der kom han kun én Gang om Aaret til en af Principalens officielle Middage, hvor Byraadets Medlemmer og faa andre Folk uden for Embedsstanden bleve bespiste, og den Middag var altid i Juleugen.
"Lad os ringe paa og høre, om Krog er syg", sagde Stam.
"Tør du?" sagde Klem, ".... tør du ..?"
"Om jeg tør? Jeg skal, min Sjæl, vise den Byfogedtamp, at jeg er Amtmandens Fuldmægtig."
"Naa, saa du vil prætendere paa at være mere end vi andre Fuldmægtige. I hvilken Klasse i Rangforordningen staar du, Stam? S'gu ikke en Gang sammen med andre Sekretærer.
"Sludder!"
"Ja, men du tør ikke ringe."
