258
Kjærestesorg.
og heldte Mælken fra Malkespanden over i Blikspanden, som Mads skulde bære til Byen Kl. 9.
Mads gik stille ind med den anden Blikspand, den, hvis Indhold han havde betalt i dyre Domme ovre hos Skovløberens.
Rigtig pænt og naturlig sagde han:
"Tror Du ikke, der er mere Mælk i denne herre Spand, end hvad jeg spildte ovre i Kostalden?"
Marie vendte sig og saâ paa Mads, først spørgende og sky. Saa fordybede hendes Øje sig i Spanden. Saa saâ hun i Vejret og grinede et Øjeblik. Med ét forstod hun det Hele. Hun havde jo sét Mads gaa over paa den anden Side Søen. Rigtignok var det, som om hun saâ det i Drømme. Men nu var hun vis paa, at det var saa i sig selv det, som hun havde sét.
Mads stod stille. Han havde ladet den løftede Spand falde ned i slap Arm.
"Kan Du nu li' mig, Marie?" spurgte han.
Et Par store staalgraa Øjne lo ham ret varmt imøde.
Han satte Spanden paa Gulvet og løftede sine udbredte Arme, men usikkert, forsøgsvis.
Marie ænsene ikke, eller lod, som ænsede hun ikke Mads's Indbydelse til et Favntag. Hun rakte Haanden ud imod ham og sagde:
"Du er en skikkelig Karl, Mads Madsen."
To store, stærke, haarde højre Hænder mødte hinanden. Mads Madsen lurede stærkt paa Maries Øjne. Han søgte at læse og læse Noget ud af dem, men han hørte ikke til de letnemme eller hurtige
