256
Kjærestesorg.
Folkene var oppe. Konen havde malket.
"Kan jeg faa noget Mælk hos jer?" sagde Mads med en grossereragtig Selvfølelse.
"Nej Gu' kan Du ej", led det imødekommende Svar. "I har jo Mælk selv, og Klokken ti skal vi jo have vor bragt ud."
"Jeg giver kjøbenhavnsk Pris, 15 Øre for Potten", sagde Mads og slog sig paa Buxelommen.
"Er Du bleven taab'lig?"
"Og betaler kontant", sagde Mads og kroede sig, saa hans Seler knagede under Vesten.
Konen var mistænkelig. Kjeldsens var jo hendes Konkurrenter. Der maatte stikke Noget under. Hun sagde langsomt:
"Jeg er ikke for at sælge Mælk til "Gartnørens"."
"Det er til mig rent personlig, paa eget An- og Tilsvar", sagde Mads, tog en Tokrone op af sin Skindpung og slog den saa haardt mod Bordet, at det gjorde ondt i Ørene.
"Han maa være fuld", tænkte Konen.
Hun overvejede, at hun, naar Mads gav 15 Øre for Potten, tjente 4 à 5 Øre for hver Pot, at Mads i ædru Tilstand aldrig vilde være saa taabelig at gjøre sligt et Bud, at hun sagtens kunde indbilde de Folk i Byen, hun havde lovet et vist Kvantum Mælk, at Koen havde traadt i den ene Spand. I Tavshed fyldte hun Mads's Spand, gav ham Penge tilbage, og Mads gik lige saa triumferende hjem, som han var gaaet ud.
