252
Kjærestesorg.
Mads ogsaa beregnet, at hun skulde gjøre. Det var netop Sjov. saa blev der saa meget desto mere Grin bagefter, og saa kunde han komme til at snakke med hende baade om det Ene og det Andet.
Men Mads Madsens Beregning slog kun til, hvad Hvinet angaar. Marie tumlede om til Siden, væltede Spanden, og Mælken sivede med sagte rislende Lyd som en skummende Strøm gjennem Baasens Strøelse. Lygten ventede kun et Øjeblik, inden den faldt, Praasen i den gik ud. Guderne maa vide, hvor Hæverten blev af. Mads anede det ikke. Stalden laa i Bælgmørke. Alle tre Køer brølede i deres højeste Toneregister.
For første Gang var Mads saa bange i en Kostald, som om han havde været i et Løvebur. Hvordan skulde det gaa den stakkels Marie, som havde væltet Mælkespanden? Der var vist gaaet mere Mælk tabt end ved alt Niels's Sugeri. Sæt nu, at Marie havde malket begge de to andre Køer i Forvejen … og alt Mælken var gaaet til Spilde!
Mads blev fuldkommen ædru ved disse exakte Betragtninger, som i en forunderlig Fart løb gjennem hans Hjerne, mens han laa i Baasen.
Tændstikker havde han i Lommen. Skjønt det stred mod et af de moralske Begreber, han havde inddrukket fra sin tidligste Barndom, at Staldtugt absolut forbød at stryge Tændstikker af i selve Stalden, brød Neden Love. Han fik famlende raget Lygten til sig. To Tændstikker mislykkedes, Mads vædede dem med Spyt, inden han smed dem,
