240
Kjærestesorg.
Han overskred da Rubikon og smed femten Øre hen ad Bordet med flot Kavallerfølelse. Ved samme Lejlighed blussede hans Mod op i Flamme. Nu vilde han til Liselyst, om saa …
Han gik ogsaa ud ad Døren, lettende tvært paa Huen ad Skovløberkonen. Men, da han saâ Liselyst grine sig i Møde hinsides Søen, vendte han sig halvt om med et Suk og saâ op paa de tre Billeder paa Væggen: et koloreret Nürnbergerbillede af Kristi Himmelfart og to Stentryk — det ene af Frederik VII som Kronprins, det andet af Prinsesse Mariane af Mecklenburg-Strelitz — ret som vilde han forøge sin Kourage ved at beskue dem. Egenlig trængte han til en Bajer endnu, men det var ikke værd at give Konen mere Fortjeneste, siden hun var saa farlig begjærlig.
Borende Støvlehælene dybt i den bløde Vej gik Mads atter om Søen og holdt sit stille Indtog paa Liselyst.
Gartner Kjeldsen stod i Gaarden og røg ogsaa Cigar i Anledning af Helligdagen. I samme Anledning var han i graa, ensfarvet Dragt, bar ikke Træsko, men Støvler, ikke Hue, men graa, blød Hat.
"Gartnøren er vist ikke billig idag", tænkte Mads. "Men jeg kan min Rulle. Bajren hjalp lige godt paa Tænkekraften."
Med en Blanding af Frejdighed og Følelse af den Afstand, der var mellem Gartner Kjeldsen og ham, sagde Mads:
"God Dav, Kjeldsen! Har De noget Elletræ, De vil sælge, fra det gamle Havegærde?"
