238
Kjærestesorg.
alt det Mod, han kunde opdrive, thi det med Maries Neddukning under Vindueskarmen i Pigekammeret bragte ham til endnu en Gang at klø sig bag Øret under sin laadne Hue.
I Skovløberhuset skjænkedes der Bajrer, skjønt Loven forbød det, men Skovrideren paa "Stiftet" var en medgjørlig Mand og havde ligesom Officeren i "Barselstuen" "ma foi selv Lyst til et Glas". Bad man rigtig pænt og dæmpet om det, var det heller ikke umuligt at faa en Snaps udleveret.
Thi stilede Mads om Søens Hjørne. Det lykkedes ham at faa de begjærede Gjenstande udleverede blot ved Hjælp af milde Smaavink til Skovløberens Kone. Det store, føre Bondefruentimmer var letnem og sagde med dæmpet Røst;
"Ja, den gamle Mads Træskomand i Spodsbjerg hjælper nok ogsaa paa Folk, som er tørstige der ovre i jer By. Den gamle Mads Træskomand har nok været lige ved at blive mulkteret."
Mads tog sig en lille Latter og sagde.
"Ja, man maa jo være medlidende, Madam. For hvad er ellers Kristendommen til?"
"Ja, og vi er jo kuns syndige Mennesker", sagde Konen.
"Det var et sandt Ord, Madam? Og vi er jo da billigere end Værtshusmændene, baade ovre hos vos og hos Jer.
"Det bliver kuns ti Øre for begge Dele", sagde Skovløberkonen.
"Det er der ikke Noget at sige til", sagde Mads. "Kanske jeg kan stoppe lidt af Mandens
