218
Kjærestesorg.
og nikkede, men stillede sig selv i Kostaldens Dør. Derfra kunde han se gjennem den aabenstaaende Dør til Karlekammeret ind i dette og kontrolere, at intet Utilbørligt gik for sig.
Marie stod halv paaklædt og vaskede sit Ansigt i Lerskaalen ved at øse Vand op i det med Hænderne. Det kolde Vand mødtes med varme Taarer. For hun følte, at det lige godt var en farlig Tort, der var overgaaet hende.
Da hun havde skjænket sin i Stalddøren staaende Husbond og Niels hver sit Sideblik, var hun ikke til Sinds at sige et eneste Ord, men til at dukke Hovedet og lade Alt skylle over sig.
Niels pakkede under høj Rømmen og mange Sukke sin Bylt; men, da dens Indhold kun bestod af én Frakke, ét Par Buxer, to Skjorter, tre Par Strømper og en gammel lavpuldet sort Hat, kunde han ikke trække Arbejdet synderlig langt ud, om han ogsaa standsede flere Gange og lod, som om det kostede ham uhyre Anstrængelser, og gjentagne Gange udstødte: Aa ja, ja, ja, ja!
Marie blev ved at øse Vand mod sit Ansigt. Kjeldsen blev ved at ryge sin Pibe.
Niels fandt i sit Hjerte, at det var et utaknemmeligt Publikum. I Stedet for den højspændte Stemning fra Gaarsaftenen følte han nu hver Muskeltrævl i sig hænge slapt som vaadt Uldgarn. Men Noget burde han sige, inden han forlod Scenen. Det følte han som en uafviselig Pligt. Han slog ud med Armen, men skottede ud gjennem Stalden og saâ Kjeldsens smaa graa Øjne stirre stift paa ham, alt
