212
Kjærestesorg.
med Niels paa Taarnet af et højt Slot og saâ ud over en Sø, der var saa blaa, som var den farvet med Berlinerblaat, og paa den anden Side Søen var der nogle lyseblaa Bjerge. Niels sagde mange udenlandske og boglige Ord, mens de stod der, og Marie forstod dem alle, hvert og ét. Hun kjendte ogsaa baade det graablaa Slot, den berlinerblaa Sø og de blegblaa Bjerge, for det var lige det samme Billede, som stod malet paa den Syæske, Madam Kjeldsen havde faaet af sin Mand til Markedsgave i Efteraaret, da det traf sig saadan, at hendes Geburtsdag var den samme Dag som første Mortensmarkedsdag i Kjøbstaden, lige den samme Dag, da Marie og Mads var blevne Uvenner paa Lars Jensens Dansebeværtning, fordi Marie efter Mads's Mening havde danset altfor ivrig Hopsa med Skovfogdens Søn fra Borreskov Kohave. Og aldrig havde Marie set noget Nydeligere end den Æske. Hun havde endog sagt til sig selv: "Skulde man gjøre sig til Tyv, maatte det da være for saadan en Ting, men aldrig for Fødevarer eller Penge.
"Dette er min Borg og mit Slot," sagde Niels "og udi dets gyldne Riddersale og Højenloftsvaler skalst du bygge og bo, o Marie, min højtelskede Brud!"
Og der var Musik rundt i hele Luften, men det var en usynlig Musik. I det mindste kunde Marie slet ikke begribe, hvor den kom fra. Men hun hørte ganske bestemt baade Violin og Brumlebas, baade Klarinet og Trompet ligesom ved de største Gaardmandsbryllupper, hun havde set i sin
