211
Kjærestesorg.
stillede Nattens Engel med Vinger paa Ryggen, og det var netop lavet af den Mand, Niels havde snakket om.
Saadant Noget laa kanske og bævrede i Niels, men kunde ikke slippe ud af ham strax, saa det kunde blive til Noget. Men sæt, det slap ud af ham!
Et fjernt, saare taaget Minde dukkede op for Marie. Hun var en lille Tøs paa fire Aar, og hun havde været sammen med Godsforvalterens Børn fra Borreskov paa Raadstuen i Kjøbstaden og set Komediantspillere. De glinsede af Sølv og Guld og havde Fjer i Hattene ligesom de Hertuger og Grever, hun havde læst om i Stumper og Stykker i det Nederste af Kjøbstadens Avis. Dem havde hun stjaalet sig til at læse, naar hun havde pakket Urtekræmmervarerne, hun havde hentet inde i Kjøbstaden, ud af den store Kurv. Hun syntes ogsaa, at de Ord, som disse Grever og Hertuginder sagde i Avisen, maatte lyde, lige som de Komediantspillere snakkede — det bævrede endnu for Ørene af hende, naar hun mindedes det — og saadan snakkede jo Niels ogsaa, naar han var lige ved at græde og fortalte hende, hvor forliebt han var i hende.
Hun følte Niels's brændende Kys og hede Favntag. Hvor kyssede Mads Madsen dødt imod ham! … Mads Madsen var et Bondebæst!
… Midt under Maanestraalernes sølvglinsende Pilebundt, mens Rørhønen klukkede fra Søens Siv, mens Nattergalen slog Triller i Ellene, mens Kilden kogte i Sandet og rislede ned mod Søen, faldt Marie i en tæt Søvn. Hun drømte, at hun stod
