11
Tre Fuldmægtige.
løseste Blanding. Og Stam og Klem maatte om Sommeren dele Krogs Beundring af det brogede Flor, der kikkede frem gjennem det vildt slyngede grønne, om Efteraaret af Duggen, der blinkede i Gadelygtens Skin, af de lange Skygger, der løb langs Gærdet, om Vinteren af den bævende Ildstribe, som Lygten kastede over Vandet. Klem havde rigtignok tit en indre Protest i Form af "Jeg er s'gu akkurat lige glad" svævende paa Læberne, men han kom kun enkelte Gange frem med den, naar Aftenens Nydelse havde svækket hans Selvbeherskelse; Krog var da godmodig nok til at kalde ham en uforbederlig Humorist.
Alle tre bekjendte de, saa længe de havde omgaaedes, en dyb Foragt for Kvindekjønnet. Selv Idealisten Krog blev Sjofel, naar dette Æmne kom for i Samtalen.
II.
En epokegjørende Begivenhed i Byens Kulturhistorie indtraf. Den fik et Theater. Det kom netop til at ligge i Haven til højre bag det levende Hegn i Søgyden. Iøvrigt var Theatret kun Tilbehør til et større Bygningskomplex, bestemt til Gjæstelokale og Logis for Landboere og jævnere rejsende.
Theatret og den dramatiske Kunsts Fremtid i Byen drøftedes af de tre Fuldmægtige paa deres Ture. De vare alle enige om, at Raadstuesalen for
