198
Kjærestesorg.
med den nymalkede, varme og skummende Mælk, lagde sig paa Maven i Græsset, stak det hule Rør i Spanden og sugede Mælken graadig op derigjennem. Marie stod med knyttede Hænder i Siden og lo, saa det klukkede lige saa stærkt, som Niels slurfede. Men pludselig udbrød hun:
"Vâr Dig, Niels! Vâr Dig!"
Og da Karlen blev ved med en saadan Iver, at der sivede Mælkedraaber ned i hans Hageskjæg, rev hun med et forsvarligt Ryk det hule Siv ud af hans Haand og kylede det saa langt fra sig, som hun kunde.
Husbonden, Gartner Kjeldsen, knejsede i sin hvide Lærredsdragt og Straahat oppe paa Sandbakkens Mønning. Uden at tage sin korte, næsevarmende Træpibe ud af Munden, sagde han:
"Kanske det er din Mening, Niels, at en Kalv og en Karl er lige Et og det Samme?"
"Hvad behager?" sagde Niels og saâ fornem indigneret ud?
"Det er nok sød Mælk, der behager Dig. Men mig behager det ikke, at Du agerer Toldassistent og numser af Varerne paa den Façon."
Niels søgte at indtage en heroisk Stilling. Husbonden ænsede det ikke, men sagde til Marie.
"Jeg har længe sagt Dig, at det var underlig saa lidt Mælk, vi fik i den senere Tid. Naar vi ikke har Raad til at give hverken Kalve eller Grise Mælk, saa er det jo rart at føde saadan en Klodrian med den som ham der, som ikke gjør Gavn for Føden end sige for Lønnen, for værre Bagbæst
