194
Kjærestesorg.
mester oppe i Byen, saa kan vi snakke om Tingene i Alvorlighed, som Du siger."
"Kjender Du mit Levnetsløb, Marie?"
"Ja, saa noget nær. For Du har fortalt mig det en tol trej Gange. Ja jeg har rigtignok ikke hørt efter."
"Saa hør da en Gang efter!"
"Det lover jeg ikke."
"Skal jeg da ikke fortælle det?"
"Jo, det kan Du jo godt. Saa gaar den Tid."
Niels, som for laa paa Maven, rejste sig nu paa Hug, lænede Kinden paa Haanden og slog ind i en Foredragstone. Efterhaanden som hans Fortælling skred frem, fik han helt rejst sig og ledsagede den med Gebærder som dem, man ser paa Provinstheatrene af omrejsende Skuespillere. En ikke ringe Rest af midtsjællandsk Dialekt Vibrerede løjerlig gjennem hans tillavede Pathos og boglige Sætningsbygning:
Født af fattige Indsidderfolk, fulde af Retskaffenhed, men uden Begreber om Livets højere Svingkræfter, vakte jeg Skolelærerens Opmærksomhed ved mit lette Nemme og min Lyst til at granske i Tingenes Dybheder. Herpaa skal følgende tjene til Prøve og Bevis, om det end for Ukyndige kunde forekomme at være Digtninger eller Æventyrligheder. Skolelæreren havde læst for os i Bibelen, hvorledes Jakob for at faa al Afkom i Labans Hjorder broget havde lavet Kjeppe til, som paa sine Steder havde Bark og paa sine Steder var afskrabede. Hvad gjorde jeg? Vor Nabo, Husmanden, havde fem hvide Ænder,