189
Kjærestesorg.
med Sus og Raslen, med Rørsangeres Kvidren og Frøers Plasken. Der laa Varmen og kogte de hede Sommerdage og slog om Aftenen ud i hvide Dampe. Dampenes fintvævede Flor bredte sig ud over Siv og Vand, viklede sig om Træstammerne og Køernes Ben. Dampen og Muldjorden blandede deres syrlige Lugt med Køernes Sødmælksduft. Der lød i denne Hulning snart langtrukne melankolske Brøl, snart en skarp stakkat Bjæffen af Husets lille sorte Hund, naar den af og til fandt sig forpligtet til ogsaa at inspicere disse Enemærker, farende frem og tilbage som en Politimand i Funktion, med opadkrummet Hale og spidse opstruttende Uren. Mest vred var den ved Malkningstiden i Juli Maaned Klokken syv om Aftenen, naar Solen kastede sit Billede i Søen, gnistrede gjennem Træer og Sir og spredte hvide øjenblændende Straaler. En Kæmpediamant i mat Selvindfatning!
Nede i Hulningen laa Pigen paa Gaarden, Marie, paa Knæ i det høje Græs paa den fugtige Jord og bearbejdede en brunrød Kos Mælkekilder. Mælken løb som en hvid skummende Strøm ned over de rødbrune store Fingre og straalede med afbrudt Fald snart stærkt, snart blot dryppende ned i den grønne Spands røde Indre, som lignede en graadig drikkende uhyre Mund.
Marie var en stor, næsten karlehøj Pige, blond som Byggen paa Banken, med muntre, naturlige Pande- og Tindingkrøller, med et mere bredt end højt Bryst, med smaa graa spillende Øjne og en Næse, der forholdt sig til den græske Form omtrent
