Side:Sex Fortællinger.djvu/197

Denne side er blevet korrekturlæst

I.

"Liselyst" var en Villa i gammeldags Stil fra Midten af vort Aarhundrede. En afskediget, adelig født Oberstlieutenant havde kjøbt en Snes Tønder Land som Arvefæste af det adelige Frøkenkloster, og paa denne Lod bygget et Hus i H-form med store lave Værelser og mange Vinduer. Og endda fordrede "Symmetrien" flere, end der skulde bruges. Oberstlieutenantens Sans for det Korrekte fordrede, at der blev malet to "blinde" Fag, hvis Kjønrøgsruder og oliemalede Efterligning af Træværket kun i saare lang Frastand frembragte den tilsigtede Illusion. Efter den oprindelige Ejers Død gik Stedet hurtig fra Haand til Haand. Nu ejedes det af en Gartner. Han havde gjort lyst i den gamle sammengroede Have. Hvor tidligere træhøje Buske og Rodskud af Træer slyngede sig sammen og lukkede tæt om Have og Hus, strakte sig nu Aspargesbede. Deres fjerbuskede Beboere stod opstillede i regelmæssige Geledder. I Jordbærbedene bredte Planterne sig i trænkuskeagtig Lavstammethed og bar rig Frugt til Gavn for Ejeren,