9
Tre Fuldmægtige.
mindst Sans for den Art aandelig Glæde og leverede de færreste Bidrag til en saadan Underholdning.
Naar Klokken var syv om Aftenen, mødtes de midt paa Byens Hovedgade, oprømte og forventningsfulde, med et stille Haab om, at den lange Fritid fra syv til elleve absolut maatte bære noget mærkeligt i sit Skjød og gjøre denne Aften til en Festaften. De drøftede forskjellige Muligheder om at tilbringe den paa en usædvanlig Maade: Stam foreslog f. Ex. en lang Spaseretur helt igjennem Skoven henover Mosedraget til en Kro ved Landevejen, Klem, at de skulde prøve den nye Konditor i Stedet for at gaa ned paa den evindelige Gjæstgivergaard. Diskussionen kunde endog blive temmelig hidsig for ikke at sige uvorn, men de naaede aldrig hverken til den fjærne Kro eller ud paa Søen. Det endte med, at de smaabrummende søgte ned til Gjæstgivergaarden, hvor de spiste samme Slags Smørrebrød, drak to Dramme af samme Slags Akvavit, to Karlsbergere og to Toddyer af samme Art, som de havde gjort i deres Venskabs femten Aar. Kun om Søndagen om Sommeren foretoges Roture. Men de gik altid i Land ved det samme Ledvogterhus, nød altid Tykmælk og opvarmede Maven med den samme Slags Sherry, som de selv havde ført med og havde kjøbt hos samme Kjøbmand i samme lange Aarrække.
Dog deres egentlige Tumleplads havde de tre Fuldmægtige paa Gjæstgivergaarden om Vinteraftenerne, thi midt i Gjæstestuens Publikum, bestaaende af Haandværkere og mindre handlende, dannede de
