167
Hertugen.
Fra den Dag af hed Lars "Hertugen" og blev kjendt i Sognet under det Navn. Borgeruniformen var nu Lars's daglige Dragt Vinter og Sommer, i Slud og i Solskin. De blanke Knapper bleve dunkle, og deres Tal formindskedes, Epaulettestroppernes Guldtraad flossede op og falmede, det højrøde Klæde fik Pletter af alle Slags Farver, som dog efterhaanden alle bleve sorte, men det var godt og stærkt Klæde, og nu, da Drengen havde baaret Snipkjolen i næsten tre Aar, holdt den dog sammen i de fleste Sømme. I den første Tid var Lars saa glad ved sin straalende Dragt, at han sov med den i en Baas i Kostalden; thi, endskjønt en Brædeseng, forsynet med Halm, Blaarlærreds Lagen og forsvarlig Overdyne, var slaaet op til ham i Røgterens Kammer, foretrak Lars en Baas, der enten var tom eller blot var besat af en eller to mindre Kalve. Lars elskede alle Gaardens mindre eller ringere Dyr: Smaakalvene, Smaagrisene, Fjerkræet og Bindehundene; men Hestene, Storkvæget og Kammerraadens to Jagthønsehunde brød han sig ikke om. Han havde en bestemt Fornemmelse af, at de hørte til et højere Trin i Samfundslaget end han; han gik uden om dem med en lignende Skyhed som den, han følte, naar han mødte sin Husbond, hans Gjæster, Husjomfruen, Møllersvenden, Avls- og Staldkarlen.
Der var ikke mindre end tre Bindehunde paa Gaarden: en stor hvid Køter ved Hovedporten, en stor brun ved Tofteporten og en stor sort ved en Trappe, der førte til en Dør oppe i Møllehuset ud mod en Trekant af Gaardsrummet, dannet af den
