I.
En ung Maler fortalte mig for nogle Aar siden efter sin Hjemkomst fra en Sommerstudierejse følgende lille Historie.
Jeg havde Logis og Kost hos en Gaardejer i Midtsjælland. Der var Skov nok og kjønne smaa Søer i Skovene. Gaardens Have løb op i en af disse Skove, ja var aabenbart et forhenværende Stykke Skov. De slanke unge Stammer kastede ved Aftenstid Striber ned over Haven og forvirrede for Synet Inddelingen i Bedde. Kronernes Skygge rakte hen over den store Plæne foran Stuelængen. Det var, som om Græsset ved denne Skygge blev saftigere og dybere i Farven.
Det var ikke langt fra en Kjøbstad, saa Manden drev med Fordel alskens Kjøkkenurter i sin Have. Der voxede temmelig meget Ukrudt i den lette Jord. Haven maatte holdes under flittig Lugning. Hen imod Midten af Juli saâ jeg flere Gange en Skikkelse liggende paa Hug i Bedene. Den var stor og svær. Af den brede Ryg og de kraftige Skuldre sluttede jeg, at det var et Mandfolk, indtil
