91
Partikulier Petersen.
i Gothersgade, og naar Sjoverne gjorde Spe'takler og Vrævl, saa sendte Madam Peddersen den Dreng, som vaskede op, hen til Grønthandleren, og saa kom han lige strax og "verfede" Sjoverne ud, og Destillatørens Pige, hun paastod, at han fik otte Skilling for hver Sjover, han besørgede ud paa Hovedet, men det kunde godt være, at det var Bagvaskelse, for hun, Amagerkonen, var rejt'nok ikke af den Sort, der troede, at alt var sandt, hvad Tjenestefolk fortalte om bedre stillede Mennesker, for hun, Amagerkonen, havde saamænd ogsaa Tjenestefolk, og det var noget Rak. For det var jo nok noget nærigt, at En, der havde "Borgerskab" som Grønthandler, vilde nedlade sig til at være Udsmider. Det var at sætte sig i samme "Rangkla'se" som Sjoverne, han smed ud. "Pst … ja, jeg siger inte mere, Hr. Peddersen, for der staar en af de aller værste af dem alle sammen, ham med det onde Øjesyn, som staar der og klør Ryggen paa det skarpe Hjørne af Springgade." Men Gud skulde vide, at det var sandt, at Madam Peddersen for tre Aar siden havde kjøbt Stedet, da den gamle Vært, Farvehandler Vimling var død — han havde elle's vaaren Kaptejn ved det "borgerlige Artolleri", og det vidste hun bestemt fra Urtekræmmersvenden henne paa Hjørnet af Kronprinsessegade, at det var lutter gamle, billige Prioriteter, som stod i det Hus paa Gammelmønt.
P. J. Petersens Interesse for Enkemadam. Petersen voxede med hver Dag.
Tidt stod han hele Timer i den mørke Gang
