90
Partikulier Petersen.
Haandværkssvende — det var det fineste Publikum — saa kom Haandlangere og Droschkekuske — de spiste alle varm Mad — saa sank Niveauet ned til Sjovere og lige saa lavt stillede Individer; de drak kun. Men P. J. Petersen vidste baade, hvad et Anker Hvidtøl og et Anker Kornbrændevin kunde koste Enkemadam Petersen i Indkjøb, kunde udregne, hvor meget hun brugte, og som en Følge heraf de Proeenter, hun fik af Leverandørerne — det maatte være en rigtig god Forretning i det hele; men Udskjænkningen til Sjoverne maatte være Blomsten af Forretningen.
P. J. Petersen fik Interesse for Enkemadam Petersen. Da hans Pengeforretninger levnede ham rigelig Frihed, indlod han sig tidt i Snak med Amagerkonen i den Port i Møntergade, hvor han kjøbte sine røgede Sild. "Jo, Madam Peddersen, hun ha'de rejtnok sit paa det "tøre", siden hun "sad Enke", for Peddersen var et Svin og drak til Pæ'ls med det argeste Rak af Sjovere, derfor sendte Vorherre ham ogsaa en "Delerium" over det, at Synden immer bærer sin Straf med sig, Hr. Peddersen. Men saa fik jo Madamen Haandtag i hele Beværtningen, og hun gav kun Kredit til de pænere Svende, alt "Bagaset" maatte betale, før Fortæringen blev leveret, og se, det var der Velsignelse ved, for hendes store Fætter, som havde vaaren ved Fodgarden, han var nu gift og Grønthandler og havde en Kjælder henne paa Hjørnet af Store Grønnegade og endda tre velsignede tykke og fede Drenge, som gik i Skole til 3 Daler om Maaneden hos en Frøken
