Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/91

Denne side er blevet korrekturlæst

81

«Enten—Eller», det, at «Aladdin var stærk ved sit Mod til at ønske». Det følte Fanny, at hun havde Mod til trods Nogen.

Kaptejn Frick var kommen til Byen, da Fanny var atten Aar. Hun var bleven opmærksom paa ham paa Grund af en Disput, hun havde hørt ham føre i Haven efter en lille Middag med hendes hidtil beundrede engelske Lærer. Kaptejn Frick havde, forekom det hende, rent slaaet Adjunkten af Marken, da denne vilde hævde, at Byron gik med Længsel efter Kristendommen i sit inderste Hjerte. Thi Kaptejnen paastod, at Byron var en Promethevs, var en Gudetrodser, med Sympathi for Kain og Satan. At Ingen af dem beviste Noget, men at Begge blot vexlede Paastande, tænkte Fanny ikke over, men det hørte hun, at Kaptejnens buldrende Bas rent overdøvede Adjunktens tynde og skarpe Tenor, som brugte Fistel, naar han skulde understrege sine Ord. Kaptejnen tog Troen fra Adjunkten, og Fanny gik over til Kaptejnens Tro; den var flottere og taprere. Kaptejnen havde opdaget hende, da hun stod lyttende, havde med byronsk Dristighed taget hende om Livet og reciteret:

Naar paa Vandet Maanen bæver,
naar i Græsset Orme brænde,
Blaalys over Graven svæver,
Lygtemænd paa Mosen rende,
Stjerneskud i Natten fare,
Ugleskrig hverandre svare, ….


S. Schandorph: Det gamle Apothek.

6