Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/86

Denne side er blevet korrekturlæst

egentlig jages bort strax, naar han har ængstet min lille Fanny i den Grad. Ja, sikke nogle Idioter. Jeg gamle Mand følger med Tiden, anskaffer Dampapparater … og saa gjør de Unge Dumheder … Drik, min Lille … for Vismanns Skyld … ha, ha, ha … for hvis Du ikke inden en halv Time faar røde Kinder, saa faar han consilium abeundi. Ha, ha — Du kan faa Kaptejn Frick til at oversætte det Latin for dig.




VII.

Fanny gik op paa sit Værelse paa første Sal. Hendes Veninder sagde rundt om i Byen, naar Fannys Værelse kom paa Tale, med en Blanding af Beundring og Misundelse, at Fanny ganske vist var Apothekets Datter, og Apotheket havde jo, saa længe Nogen kunde huske i Byen, været det flotteste Hus i Byen, men derfor var hun dog ingen Prinsesse. Disse egemalede Paneler med indskaarne Spidsbuer, skilte ved riflede Pilastre med ioniske Kapitæler, som alt sammen naaede til lav Støttehøjde; det stoppede Hyndebetræk af rosenrødt Bolster oven over Panelet, det brede Træstykke mellem Bolsterbetrækket og Loftet, som en malet Egekrans udfyldte, Loftets Træbeklædning med Facetter og de i en forgyldt